Vær med til at hylde de gode steder

Danmarks bedste plejehjem

Hvert år i maj kan du indstille din favorit til prisen Danmarks bedste plejehjem.

De gode steder skal frem i lyset

I Danmark har vi ca. 950 kommunale, selvejende og private plejehjem.

Langt de fleste er gode, hyggelige, rare hjem, hvor beboerne har det godt - og hvor medarbejderne går glade på job og alle trives. 

De skal frem i lyset! - for de er modvægten til den lille procentdel skrækkelige eksempler, vi mest hører om.

61 % af danskerne føler sig utrygge ved måske en dag at skulle på plejehjem, viser en CAWI-undersøgelse foretaget af Wilke i oktober 2020.

Sådan må det ikke være - det skal være trygt at bo og at have nærtstående boende på plejehjem i Danmark. 

Med aktionen Danmarks bedste plejehjem sætter vi fokus på de gode eksempler, der kan være med til at vende billedet - og inspirere andre til at gøre tingene bedre. Hvert år med et nyt tema.

Vindere:


 

Hvem kan indstille?

Det er medlemmer af Danske Seniorer og medlemmer i vores mere end 400 medlemsforeninger og -klubber, der kan indstille deres favorit til titlen. 

Alle, der støtter den gode sag, kan blive medlem.

Man kan indstille både som enkelt-medlem, som medlemsforening eller medlemsinstitution.

Hvem kan vinde?

Alle plejehjem i Danmark har chancen for at vinde titlen og præmien.

Hvad kan man vinde?

Med titlen Danmarks bedste plejehjem følger en pris på 20.000 kr. til en dejlig fælles oplevelse for beboere, medarbejdere, frivillige og pårørende.

Hvornår sker det?

  • I april-udgaven af SeniorBladet og i nyhedsbreve offentliggøres årets tema
  • til og med 31. maj modtager vi indstillinger på danske-seniorer.dk
  • i juni offentliggøres listen over indstillede plejehjem på danske-seniorer.dk.
  • frem til august gennemgås samtlige forslag og begrundelser, vi læser tilsynsrapporter, tjekker sygefravær, smileys m.m., så vi kan finde frem til de bedste kandidater i hver region.
  • I august præsenteres Danske Seniorers hovedbestyrelse for en liste over de bedste i hver region og nominerer det bedste plejehjem i hver region.
  • i september offentliggøres navnet på årets 5 nominerede til titlen - og afstemningen åbnes.
  • oktober: De nominerede præsenteres i SeniorBladet. 
  • i november kåres årets vinder.