Pension_pengeglas

Pensionssatserne 2024

Dine penge

Folkepensionen 2024 stiger med 234 kr./måned = 3,5 %

 

Folkepensionen er sammensat af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er det samme, uanset om du er enlig eller gift/samlevende, mens pensionstillægget beregnes ud fra om man fx er enlig eller gift/samboende og om man har andre indtægter.

Grundbeløbet bliver i 2024 6.928 kr. pr. person pr. måned før skat, det svarer til en 3,5 % stigning ift. 2023.

Pensionstillægget beregnes ud fra om pensionisten er enlig, samboende/gift og efter hvilke indtægter, man har ud over sin folkepension.

Beløbene herunder er altså de maksimale beløb, folkepensionister kan få:

Hvis du er enlig pr. person pr. måned før skat:

  • Grundbeløb: 6.928 kr. (2023: 6.694)
  • Pensionstillæg: højst 8.016 kr. (2023: 7.745 kr.)
  • Folkepension: højst 14.944 kr. (2023: 14.439 kr.)

 

Pensionssatser for gifte/samlevende pr. person pr. måned før skat:

  • Grundbeløb højst 6.928 kr. (2023: 6.694 kr.)
  • Pensionstillæg: højst 4.102 kr. (3.963 kr.)
  • Folkepension: højst 11.030 kr. (10.657 kr.)

700 kr. mere i Ældrecheck 

Ældrecheck (den supplerende pensionsydelse) på op til 19.900 kr. (2023: 19.200) kan søges af pensionister, der

  • har ret til folkepension pr. senest 1.1.2024
  • har en tillægsprocent højere end 0
  • og en likvid formue på maks.: 99.200 kr. (2023: 95.800).

Pensionistpar kan også søge ældrecheck, hvis de opfylder ovenstående krav.

Øvrige pensionssatser 2024

Førtidspension og seniorpension pr. person pr. måned før skat:

  • Enlige: højst 20.370 kr.
  • Gifte/samlevende: 17.315 kr.

Tidlig Pension (Arne-pension) pr. person pr. måned før skat:

  • Enlige og gifte/samlevende: 14.456 kr. (14.008 kr.) Vær opmærksom på, at der sker fradrag for andre pensioner og indtægter. 


HUSK, at du som medlem desuden- ganske gratis - kan få det samlede overblik i den lille gule håndbog" Pensionist eller Efterlønner", som Danske Seniorer udgiver hvert år i februar. 

Medlemmer kan fra februar kvit og frit hente den på et af vores kontorer - eller fra december bestille den på vores hjemmeside og få den tilsendt. 

Ikke-medlemmer kan købe håndbogen for 50 kr. + forsendelse.

Emne