computer

Nu bliver det nemt at finde oplevelser i dit lokalområde

Forening, Fællesskab

Nye ændringer på Danske Seniorers hjemmeside, gør det nemmere at finde både foreninger og oplevelser. Også foreningerne får nu bedre muligheder for at række ud til både gamle, såvel som nye medlemmer.

I Danske Seniorer udvikler vi os hele tiden. Og vores hjemmeside er ingen undtagelse. En række nye funktioner gør nu livet nemmere for både medlemmer, såvel som foreninger. 

Nu kan du for eksempel finde oplevelser i dit lokalområde. Bor du i eksempelvis i Randers eller Aarhus, kan du derfor filtrere de begivenheder, der vises under siden "Oplevelser" til kun at vise arrangementer i Østjylland. 

Det bliver også nemmere at finde en forening i dit nærområde. Der er nemlig kommet et søgefelt under "Find Forening". Kender du navnet på en specifik forening, bliver det derfor meget nemmere at læse mere om den og finde relevante oplysninger. 

Vores hjemmeside giver også bedre muligheder for vores foreninger. Nu kan foreninger linke til deres Facebook-side under deres side under "Find Forening". Det giver både nuværende og potentielle medlemmer en chance for at lære foreningen bedre at kende og følge med i, hvad der foregår til daglig.