ældre hænder med stok

Kender du en, der gør en særlig indsats for demente?

Ældrepleje

Fra i dag har du mulighed for at indstille en medarbejder, en ildsjæl eller et tilbud til årets demenspriser

I dag åbnede indstillingerne til årets demenspriser. Priserne overrækkes torsdag d. 2. maj af ældreminister, Mette Kierkgaard. Der uddeles både en medarbejderpris og en pårørendepris. 

Medarbejderprisen går til en medarbejder, som yder en særlig indsats for dementes tryghed, værdighed og glæde. Pårørendeprisen kan både gå til en person eller til et tilbud eller en aktivitet, der gør en særlig indsats for at anerkende, støtte og inkludere pårørende til mennesker med demens. 

Flere og flere mennesker i Danmark diagnosticeres med demens. Det anslås, at omtrent 89.000 danskere over 60 år har demens. Og antallet forventes at stige i fremtiden. Derfor er der også større fokus på demens end nogensinde i Danmark. 

Alle kan indstille personer eller tilbud/aktiviteter til begge priser. De indkomne forslag indstillinger vurderes af en faglig jury. Der er frist for indstillinger 5. april. 

Læs mere her