Hvor meget kan bankerne tillade sig?

Hvor  meget kan bankerne tillade sig, før de stilles stolen for døren? Når bankerne bliver kontantløse, gør det deres egen forretning nemmere. Det gør dog hverdagen for alle os andre mere bøvlet, og det umyndiggør de svageste i vores samfund. Det bør vi som samfund ikke finde os i.

Forestil  dig, at din lokale frisør nægtede at klippe dig med saks, men kun ved brug af maskinklip. Eller forestil dig, at dit lokale supermarked fjernede alle kundekurve, så du selv skulle bære alle dine varer. Det ville unægteligt gøre arbejdet nemmere for både din frisør og din lokale  kasseassistent. Men medmindre du ville acceptere maskinklip og tunge løfteture, hver gang du skulle handle, ville du nok begynde at lede efter et nyt sted at handle og en ny frisør.

Samme kundefjendtlige tiltag lanceres i stor stil i dagens banker. Et af de mest aktuelle tiltag er de såkaldte »kontantløse banker«. Og ja, det lyder lige så kontraintuitivt, som en frisør uden saks eller et supermarked uden indkøbskurve. I mange banker kan man ikke længere møde op og indsætte kontanter på sin konto. Mange banker udleverer heller ikke kontanter længere. Nogle steder kan man være »heldig«, at kontantløsningen er udliciteret til en bankautomat i nærheden, og så må man jo ud i byen og lede. For mange ældre borgere eller udsatte kan det dog blive en næsten umulig mission at begive sig ud på.

Bankvirksomhed  kan spores tilbage til oldtiden, og de første egentlige bankinstitutioner opstod allerede i starten af 1400tallet i de italienske bystater. Siden har det været svært at forestille sig et samfund uden banker.

De er vigtige for os alle sammen, borgere såvel som virksomheder, høj som lav og ung som gammel.

Det  er her, vores opsparinger er, og det er her, både virksomheder og borgere kan låne penge mod forrentning til gavn for hele samfundsøkonomien.

Dagens banker bevæger sig dog langt væk  fra deres historiske ideal som troværdige, stabile og nødvendige institutioner. I dag gør de tværtimod livet mere bøvlet for både borgere, virksomheder og foreninger.

Bankerne er fundamentelle for vores samfund. Men med dokumentationskrav, bøvl for små foreninger, gebyrer og udlicitering af vigtige funktioner virker det  efterhånden som om, at de giver anledning til mere frustration end tryghed.

Meget regulering og mange regler er groet i den politiske have. Det må der ikke herske tvivl om. Derfor er det også politikernes ansvar at afbureaukratisere og håndhæve, at bankerne igen bliver brugervenlige og essentielle samfundsinstitutioner.