Danske Seniorer: Måske er det på tide, kommunerne investerer i (senior)foreningsliv?

Danmark er foreningernes land. Fra håndboldklubber og spejdere til seniorforeninger og strikkeklubber.

Foreningerne spiller en stor rolle i lokalsamfundene, og på seniorområdet er deres indsats helt uvurderlig for at skabe fællesskaber og aktiviteter for seniorerne.

Måske var det på tide, at kommunerne rent faktisk investerede mere i lokalforeningerne?

Sæt højere pris på foreninger

Seniorforeningerne betyder rent faktisk allerede i dag så meget, at politikerne ønsker at indtænke dem endnu mere i ældreplejen.

Nogle seniorforeninger laver direkte socialt arbejde, for eksempel som besøgsvenner ved at arrangere juleaften for ensomme ældre eller ved at arrangere aktiviteter på et plejehjem.

De fleste seniorforeningers formål er dog først og fremmest at skabe fællesskaber og aktiviteter for seniorer, og de har derfor en meget stor rolle i det forebyggende arbejde for det gode seniorliv.

Det er en indsats, der ikke altid for alvor sættes pris på – og som ikke nødvendigvis kan måles og vejes. Og som heller ikke skal måles og vejes, for lokalt initiativ og ildsjæle skal ikke bruge deres kræfter på dokumentation og bureaukrati.

Administrativt bøvl spænder ben

Det ved kommunerne naturligvis godt, og mange steder har man et stort blik for hvordan seniorforeningerne kan spille en større rolle i lokalsamfundet.

Alligevel bliver det sværere og sværere at være forening.

Seniorforeningerne oplever mere administrativt bøvl, har ofte svært ved at finde lokaler til deres aktiviteter, og samtidig er økonomien for mange foreninger yderst stram.

Måske er det på tide, at kommunerne gjorde en ekstra indsats for foreningerne – i stedet for kun at fokusere på, hvad foreningerne kan gøre for kommunerne?

Svært med en stram økonomi

En hel konkret håndsrækning kunne være at øge de midler, kommunerne hvert år uddeler til foreningslivet.

Det er de såkaldte §18 og §79 midler, som foreninger kan søge kommunen om til deres aktiviteter og drift.

§18 midler findes i alle kommuner, mens det kun er nogle kommuner der giver §79 midler, som er tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

De kommunale midler gives til de frivillige foreninger, og man får virkelig meget aktivitet og forebyggelse for få midler.

Det er nemlig frivillige, der står for at planlægge og gennemføre aktiviteterne, og derfor rækker få midler meget langt.

Alligevel ser vi desværre at nogle kommuner af sparehensyn skærer på disse midler, eller at de ikke forhøjes med inflationen.

Det er sjældent, fordi kommunalpolitikerne ikke holder af deres seniorforeninger, men fordi økonomien er stram, og kortsigtede behov for budgetoverholdelse får lov til at trumfe investeringer i lokalforeningsliv og derigennem også lavere udgifter til sundhed og ældrepleje på længere sigt.

Det gør det sværere at være lokalforening, for økonomien er virkelig en udfordring, især hvis man vil have udsatte seniorer med.

Flere penge vil gøre en stor forskel

For økonomisk udsatte seniorer betyder prisen på aktiviteterne selvfølgelig noget, og hvis foreningerne får flere midler til deres arbejde, kan de sætte deltagerbetalingen ned, lave flere aktiviteter – og derigennem nå endnu længere ud til seniorer i lokalsamfundet.

I de store kommunebudgetter fylder de frivillige foreninger ikke ret meget, men det er et af de steder, hvor man kommer virkelig langt med pengene.

Samtidig laves der både kommunalt og nationalt strategier for civilsamfund, ensomhedsbekæmpelse og forebyggende arbejde, men uden at pengene til de lokale foreninger følger med.

Flere midler til lokalforeningerne – både seniorforeninger og andre sociale foreninger – vil i den grad kunne gøre en forskel.

Indlægget er bragt i Seniormonitor 8. marts 2024