UDSOLGT - Sommerjazz på kanalerne

25. august 2024 kl. 13.00 - 14.15

Vi har igen i år valgt at chartre vores helt eget overdækkede skib, til de traditionelle to sommerjazz ture på Københavns Kanaler. Det er en rigtig dejlig sommeroplevelse: 75 minutters festlig fart i Københavns Havn og kanaler, for fuld musik. Scandinavian Rhythm Boys, startede i 1997 og har turneret i USA og Canada. De tæller medlemmer fra de bedste traditionelle danske jazzorkestre, og forvandler på dagen havnen til Mississippi med ord og toner. Det bliver jazz og swing fra dengang Louis Armstrong gik i korte bukser, krydret med lidt danske træffere og evergreens - kort sagt "Jazz på dybt vand".

Vi byder på vin, snacks og anden mundgodt på turen, der foregår i overdækket båd, hvis vejret kræver det. Bliver det meget varmt, anbefaler vi at du selv medbringer kildevand til turen.

Tidspunkt: Den 25. august kl. 13.00

Mødested: Kl. 12.50 Ved Stranden (overfor Christiansborg)

Medlemspris 220 kr.

Turleder: Inger og Susanne Sølund

Hovedstadsområdet
Steder
Ved Stranden, 1061 København K, overfor Christiansborg
Kategori
Dagsture
Tilmelding tidligst
Tilmeldingsfrist
Pladser tomme
0
Pladser total
90