Musik og ældrepleje i skøn forening
Danske Seniorer kårer endnu en gang Danmarks bedste plejehjem. I år er fokus på plejehjem, der med succes integrerer musikken i alle dens smukke afskygninger i dagligdagens ældrepleje.
Arbejder vi mere med musik i plejen, bliver det lettere at tiltrække nye
Det er fordi, de er svært demente, alle sammen (...) Det er bare, fordi vi synger sammen, at der sker noget, så de er meget mere levende og glade end mennesker med demens normalt er (...) Høresansen og den rytmiske sans er de sidste, vi mister. Og når vi bruger sang og musik, rim og remser, lever de intenst med
Lissy Vejen er social- og sundhedsassistent på plejehjemmet Strandgården i Strandby ved Frederikshavn. Hun har arbejdet med musik i plejen i mange år og siger:
"Alle skulle bruge det lige så meget, som vi gør. Det at kunne arbejde med musik er lige så vigtigt som den basale pleje, og jeg tænker, at en større satsning på det ville kunne være med til at tiltrække folk til vores fag. Vi hører igen og igen om, at der mangler personale i ældreplejen. Brug musikken meget mere aktivt, og jeg er sikker på, det vil tiltrække unge", siger hun.
24-årig: Det er rørende. Det er smukt at se.
Fie Nielsen på 24 år og i praktik på plejehjemmet er enig – og optaget af, hvad musikken i plejen betyder.
Hun passer ofte Emma i det daglige og fortæller, at Emma ikke er meget for at få andres hjælp. –
”Men når jeg synger, accepterer hun min hjælp”, siger hun.
Derfor synger hun faktisk altid, når hun hjælper Emma. ”Jeg synger fx: Nu skal Emma op af sengen... og jeg synger også ’Nu skal Emma vaskes’... og ’Nu skal Emma ha’ en varm trøje på’ eller hvad det nu er.”
Nogle gange synger de også nogle af Emmas yndlingssange, og det er Fies fornemmelse, at hun virkeligt nyder de stunder, selv om hun så også skal trækkes med mennesker, der vil have hende op af sengen og vaske hende.
Prøv og se på Emma. Hun vågner op og bliver helt glad og synger med. Det er rørende. Det er smukt at se
Fie fortæller, at hun har lært om musikkens betydning både på uddannelsen og på Strandgården, der har været med til at udvikle en on line manual om brug af sang og musik i demensrehabilitering. Det er hendes håb, at hun kan få arbejde på Strandgården eller på plejehjemmet i Aalbæk, når hun er færdiguddannet i april 2024.
Hun og de øvrige ansatte i demensafsnittet er enige om, at de har et virkelig godt job trods alle fordomme om det og den relativt lave løn.
Praktiserer ikke bare opbevaring, men skaber indhold
”Løn for mig er også at se, beboerne live op, når vi kan tage os tiden til at sætte os sammen med dem og synge”, siger Laila Nielsen. ”Og den tid tager vi os, selv om vi godt kan mærke, at presset på os stiger. Vi praktiserer ikke bare opbevaring. Vi er enige om og gør i fællesskab en stor indsats for at skabe indhold i beboernes hverdag. Det, at vi kan skabe dette indhold, er lønnen. Det, at vi også på vores fridage tænker på, om de har godt... om den, der passer ’mine’, mens jeg er væk, også gør det, så ’mine’ trives. Det er det, der driver os”, siger hun.
Musikken giver ro til frimodighed, afslappethed og hygge
Lissy Vejen har til december arbejdet på plejehjemmet i 25 år og har arbejdet med musik stort set hele tiden. Hun har et personligt engagement i at gøre alle danske plejehjem til Danmarks bedste: ”Min mor har demens, så jeg må indse, at jeg måske også selv får det. Jeg frygter for, hvordan det er at bo på et demensafsnit til den tid, og det er bl.a. derfor, jeg er så engageret i at få arbejdet med musikken langt bredere og bedre ud på landets plejehjem.
Jeg tror, vi kan tiltrække og fastholde flere i faget, for musikken gør det både sjovere og lettere. Mange med demens vil nødigt vaskes, men vores erfaring er, at med musikken går det hurtigt og let. Det bliver ingen kamp, men en hyggelig stund, og den halve eller hele time, som man så sparer, kan bruges til at skabe det samvær i løbet af dagen, som er altafgørende
Uden den får vi plejehjem, som jeg i hvert fald ikke ville bryde mig om at bo på. Men som det er hos os nu, er både beboerne og vi glade. Resultatet er, at vi får stunder med frimodighed, afslappethed og hygge.
Vi er heldige, at vi har mennesker som John Pedersen, der kommer med sin guitar hver uge, og vi har også tidligere medarbejdere og andre frivillige, som kommer og kører tur med beboerne, spiller spil med dem etc.
Det er med til at skabe de muligheder, vi har, for den nære kontakt.
Når vi får en ny beboer, gør vi os meget umage med at finde ud af, hvad vedkommende holder af. Er det klassisk musik? Eller måske Kandis eller Johnny Reimer? Måske er det salmer eller danske sange? Så synger vi dem med dem.
En af vores beboere Arne har fx været glad for at danse hele sit liv, og da John for nylig spillede ”Åh Marie, a vil hjem til dig”, bød han pludseligt Laila op med ordene ”Kom nu her dit gamle hoved” – og så dansede de. Der er dans på plejehjemmet hver uge – også for kørestolsbrugerne, der har været glade for at danse.
Glad stemning gør godt. – Travlhed det modsatte
Lissy Vejen siger, at den glade stemning gør noget godt. Og det er der brug for... Bodil fx er meget grådlabil og savner sine forældre og beder meget, meget ofte personalet ringe efter dem. Andre er vrede og udadreagerende. Og desto mere travlt, personalet har, desto værre bliver det, for så er der ikke tid til at tale med Bodil om, at hendes forældre jo har travlt i landbruget lige nu, så det er sikkert den gode forklaring på, at de ikke kommer. Andre – med mindre demens – kan man tale med om, at nu, hvor de selv er over 90, må deres forældre vel være mindst 110. Kan det mon tænkes? Det kræver tid og følsomhed at tage denne svære snak, men også her hjælper sangen. Ord, sagt på musik, kan have en anden effekt.
Sangen giver en gnist. De føler sig respekteret. Det er den gnist, musikken får frem. Det er et vigtigt element i det, jeg kæmper for: At få folk til at holde af at komme på plejehjem
Alle kan få hjælp til at arbejde med sang
Lissy Vejen er en af ildsjælene bag en online manual til brug af sang og musik i demensrehabiliteringen. På en række små videoer viser hun og og ledere og medarbejdere fra tre andre plejehjem, hvordan de bruger musikken i arbejdet, og manualen kan bruges gratis af alle, der vil vide mere, også pårørende.
Forskningsleder Aase Marie Ottesen, Aalborg Universitet, der står i spidsen for projektet, introducerer samlingen af livsbekræftende videoer. De autentiske videooptagelser viser, hvordan sang og musik kan medvirke til at opnå en positiv relation til personer med demens, og hvordan man kan forebygge eller minimere udadreagerende adfærd.
Med i projektet er foruden Plejecenter Strandgården i Strandby også Plejecenter Sølund, København, demenscenter Skovgården, Hadsund, og plejecenter Lindegården i Vejle.
Veluxfonden har finansieret online-manualen med 2,3 mio. kroner.
Find manualen her: www.dermus.aau.dk'
Musikken giver glæde og ro
Når forskningsleder Aase Marie Ottesen fra Aalborg Universitet fortæller om effekten af målrettet brug af sang og musik i demensindsatsen, taler hun om, at det kan medvirke til, at personer med demens får et tåleligt og værdigt liv til trods for sygdommens uundgåelige udvikling. Det kan hjælpe med til, at personer med demens kommer positivt igennem vanskelige plejesituationer, og det kan forebygge og minimere udadreagerende adfærd. Ligeledes bidrager sang og musik til, at personen med demens føler sig mødt og forstået.'
Som personale er det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, at ens tilgang er afstemt efter hver enkelt persons behov. Det er derfor nødvendigt at have et detaljeret kendskab til personens livshistorie, samt hvilken musik og hvilke sange der har haft betydning for personen igennem livet
En investering af tid i at lære, hvordan man målrettet kan bruge sang og musik
Hun har arbejdet med demens i mange år og har bl.a. været leder af Videncenter for demens i Region Nordjylland. Hendes indgang har været at skabe gode levevilkår for mennesker med demens.
Aase Marie Ottosen er helt oprindeligt sygeplejerske. Under arbejdet med sin ph.d. udviklede hun læringsmodellen til medarbejderne i demensplejen, og hun slår fast, at musikken skal være en del af hverdagen.
Det er en investering af tid at lære, hvordan man målrettet kan bruge sang, musik og musiske elementer, men det vindes ind igen af de positive resultater, der opnås hos personerne med demens og igennem de faglige forbedringer, der sker hos personalet og i deres arbejdsglæde
Det lyder let, men er faktisk svært
Ifølge hende er det allervigtigste at etablere en kontakt, før man går i gang med opgaven – det være sig vask eller medicingivning eller hvad det nu kan være. ”Syng eller nyn og vælg gerne noget musik, som du ved beroliger og glæder. Overvej hvordan du skal bruge din stemme og hvilket stemmeleje, du skal bruge. Når jeg siger det, kan jeg se, at mange tænker: ’Nå, det lyder da let... skal der ikke mere til?’ Men det er faktisk svært, og derfor er vi meget glade for i manualen at kunne både fortælle og vise en række enkle måder, hvor sang og musik bruges i praksis. Den indledende kontakt, at få skabt en positiv relation, betydningen af genkendelighed og forudsigelighed er vigtige elementer, som øger livskvalitet, velbefindende og trivslen hos personer med demens – og som forebygger/minimerer udadreagerende adfærd og i sidste ende kan det være med til, at der kan spares tid i plejen. Det er noget af det ledere og personalet ofte tilkendegiver over for mig”, fortæller hun.
Hun er meget glad for, at Veluxfonden muliggjorde manualen, så hun i dag kan tilbyde alle viden om, hvordan hendes forskning og hendes erfaringer kan gøre livet lettere for mennesker med demens.
I online-manualen er der viden til medarbejdere, ledere og også pårørende – og, siger hun, ”Alle kan gå ind på hjemmesiden – og forhåbentligt finde inspiration til at bruge meget mere sang og musik i samværet med personer med demens.
