Landsbyen Møllevang
Landsbyen Møllevang er nomineret til prisen Danmarks bedste plejehjem 2022 med ordene:
”Har flaghejsning, onsdagssang, diverse arrangementer med levende musik”
Her skaber musik både fest og ro
Onsdagssangen i Landsbyen Møllevang er et særligt tilløbsstykke – både for beboere og for pårørende. Så samles beboerne i fællesstuen til godt halvanden times fælles sangglæde. Og det kører efter samme mønster hver gang:
”Det handler om genkendelighed”, siger leder af plejehjemmet Landsbyen Møllevang i Randers, Trine Børgesen. ”Det kører bedst efter kendt skema”, siger hun.
Det skaber glæde blandt beboerne. Og aha-oplevelser for medarbejderne. Som dengang en beboer, som stammer fra Portugal, bogstavelig talt ”vågnede op”, da det lykkedes musikterapeuten at finde sange fra hendes barndom, som gav genklang i beboerens fortid.
For det er jo det, det hele handler om: at finde ind til det, der trigger de centre i hjernen, der husker, når hukommelsen ikke længere virker.
Musik skaber stemninger
Musikken bruges også til at skabe ro, når der er meget på programmet. Fx når vaccination af beboerne kun kan foregå en onsdag, hvor der i forvejen er sang. Det kan godt være for meget for nogle beboere, så derfor lyder der beroligende musik i baggrunden.
”Vores beboere kan jo godt fornemme, at der skal ske noget, så bruger vi musikken til at skabe en rolig stemning”, fortæller Trine.
Et andet eksempel på, hvad musikken kan skabe, er, når der er ”torvedag” i huset. Så spiller husets musikterapeut harmonika. Og selv om hun spiller for alle, kan det godt ske, at hun får særligt god kontakt med en enkelt beboer, så der nærmest opstår et lille ”privat oplevelsesrum” midt i al torvedags-stemningen.
Musik bygger bro
Møllevang har haft musikterapeuter ansat i en håndfuld år, der ud over at spille til fællesarrangementer, også bruger musikken til at bygge bro mellem medarbejdere og beboere. Det handler ofte om, at man ikke sprogligt kan forklare en demensramt, at er her for at hjælpe med påklædning, tandbørstning eller et bad.
Så kan medarbejderen synge sig til en stemning af leg og tryghed. Det sungne ord når ganske enkelt længere ind end det talte.
Og har man først skabt følelsen af, at her er et menneske, der vil mig det godt, glider hverdagen meget lettere.
Frihed til at leve
Landsbyen Møllevang er omkranset af hæk, "men dørene er altid åbne", siger Trine - så beboerne kan komme og gå som de vil.
Det kunne være pænt stressende for enhver leder af et plejehjem for demensramte. Men i Landsbyen Møllevang tager de det helt roligt; de har nemlig - i tæt samarbejde med de pårørende - GPS-trackere på de beboere, der kan finde på tage på tur. Og der er altid én, der har GPS-vagten:
"Vi kan jo se, når de går ud af hoveddøren. Så holder vi lidt øje med dem", siger hun. Plejehjemmet ligger lige op til et tidligere øvelsesterræn og der er bare nogle, der meget gerne går en tur der. Og hvis Hans går i rundkreds, så går en medarbejder ud og hører, om han har brug for at bliver fulgt hjem.
Og så er der Svend, der ofte går ned til landevejen og stiger på bussen til Hadsund. Også det tager personalet helt roligt. Busselskabet kender ham og han kører som regel retur med samme bus. Og gør han det ikke, så kører en medarbejder ud og henter ham.
"Vi lader dem gå. Vi kender vores beboeres rutiner. Dem skal de have lov til at beholde", fortæller Trine Børgesen. Det handler om at have frihed til at leve, så godt man kan, så længe man kan.
Nogle gange skal de bare ha en hjælpende hånd til at finde på rette vej.
