Papir underskrives

Husk overgang til MitID

Digitalisering

NemID er i netop nu i gang med at blive udskiftet med MitID. Den endelige overgang er sat til 31. oktober 2022. Det gælder både det fysiske nøglekort og NemID-appen.

Overgangen til MitID sker som resultat af styrkede standarder for digital sikkerhed i EU. Da mange brugere af NemID benytter det fysiske nøglekort til at logge på deres netbank, vil dette i fremtiden ikke leve op til de opdaterede krav til to-faktor verifikation, hvor login sker af to omgange. MitID som app forventes derfor at skabe bedre digital sikkerhed i flere år frem. 

Det er som udgangspunkt din bank, som informerer dig, når det er din tur at skifte til MitID. Nogle få skal måske identitetssikres igen, før de kan få MitID. Det sker enten via NemID-appen eller ved fysisk fremmøde på borgerservice. Desuden er der mulighed for hjælp til oprettelse af MitID både på borgerservice eller ved kontakt til MitID-support. 

MitID kan enten benyttes som applikation på din smartphone eller som en fysisk og elektronisk kodeviser. Ønsker man en kodeviser, kan den bestilles når man skifter til MitID. 

OBS: Vi har tidligere beskrevet overgangen fra NemID til MitID. Her nævnte vi, at udfasningen af det fysiske nøglekort skulle gennemføres allerede 30. juni 2022. Det viser sig dog, at dette ikke nødvendigvis er gældende pr. 30-06. Derfor opfordres der alligevel til hurtigst muligt at overgå fra det fysiske nøglekort, da det ikke lever op til de europæiske sikkerhedsstandarder.