Digitaliseringen skal inddrage alle borgere
Danske Seniorer efterspørger en repræsentant for digitalt udsatte borgere i det nye digitaliseringsråd. Digitaliseringsrådet skal rådgive og hjælpe med gennemførslen af regeringens digitaliseringsstrategi.
Digitaliseringsrådet har en fremtrædende rolle i Danmarks digitalisering. Der sidder fremtrædende medlemmer fra både det private erhvervsliv, fagbevægelsen og forskningsverden med i rådet. Dermed kommer der mange og relevante perspektiver på digitaliseringen. I sidste ende er det dog ganske almindelige borgere, der skal leve med de nye digitale teknologier og de nye løsninger i det offentlige. Derfor efterspørger vi i Danske Seniorer, at det nuværende digitaliseringsråd udvides med ét medlem, der skal repræsentere den relativt store andel af digitalt udsatte borgere i samfundet.
De digitalt udsatte udgør - ifølge Politiken - omkring 20 % af den samlede danske befolkning. Dette tal kan være lavere eller højere, men en femtedel af den danske befolkning kan potentielt blive afkoblet fra den nye digitale virkelighed. Det betyder, at en femtedel af den danske befolkning kan have problemer med at opnå information fra det offentlige, tjekke sin post, modtage retmæssige ydelser eller overføre penge via nettet. Det er nemlig ikke alle, der har adgang til en opdateret smartphone eller computer. Det er ikke alle, der kan finde den rigtige offentlige hjemmeside, når de skal bruge den. Og det er ikke alle, der på egen hånd kan benytte NemID, skifte til MitID eller har erfaring med digitale platforme.
Ofte er det specifikke grupper, som kan have svært ved at være med på bølgen: Socialt udsatte, udenlandske borgere, borgere uden nyere teknologi, digitalt udsatte unge og ja, en stor gruppe seniorer.
Vi ved, at seniorer er særligt udfordrede på linje med andre grupper, når samfundet konstant omstiller sig til mere digitale løsninger. Det fremmedgør visse seniorer og udfordrer deres retsfølelse, når de ikke på egen hånd kan opnå informationer om deres rettigheder eller få adgang til deres post eller netbank.
Netop sagen om MitID har ifølge Katrine Lester afsløret, hvor vigtigt det er, at digitale løsninger for de mange suppleres af analoge muligheder for de få. Netop indførslen af MitID har sparket gang i debatten om konsekvenserne af digitaliseringen og de potentielle begrænsninger ved fortsat digitalisering af det offentlige.
Implementeringen af MitID lagde jo borgerservice ned i mange kommuner rundt om i landet. Et overraskende stort antal borgere, kunne hverken på egen hånd eller ved hjælp af deres sociale netværk skifte fra NemID til MitID. Det handler ikke blot om en systemfejl, men vidner om, at vi bliver nødt til at forstå digitaliseringens begrænsninger og fortsat bevare adgangen til det fysiske møde med det offentlige.
En repræsentant for ganske almindelige borgere i digitaliseringsrådet, ville både være en gestus og et reelt forsøg på at forstå digitaliseringens begrænsninger, uddyber Katrine Lester.
Digitaliseringen gør det ofte nemmere for både borgere og det offentlige. At borgere har nem adgang til selv at slå deres rettigheder op eller opnå informationer med få klik er jo enormt positivt! Men der skal bare være en bagstop for de borgere, som har brug for den fysiske sagsbehandling eller rådgivning i ny og næ.
Det udpegede digitaliseringsråd består af 10 medlemmer, foruden en forperson. Tilknyttet rådet er et understøttende sekretariat.
