Filmanmeldelse: Psykose i Stockholm

Nu er det ikke lige den her type film Danske Seniorer´s medlemmer er kendte for at styrte hen og se. Filmen er glimrende, men handler i alt væsentligt om en psykisk syg mor og hendes datter, som skal have nogle hyggelige dage i Stockholm men bliver forhindret af morens sygdom, der går i udbrud. Moren bliver indlagt og datteren finder en anden teenager at hænge ud med. Til sidst må datteren tage hjem igen.

De to hovedroller spilles uhyre godt af Josefin Neldén og Josefine Stofkoper (er det praktisk med to Josefin-er?) - den unge spår jeg en stor fremtid, og Maria Bäck har lavet en doku-dok film som er både underholdene og rørende trods det noget dystre emne. Se den hvis det fænger.

Anmeldt af Danske Seniorers frivillige filmanmelder Knud Hein, 16.december 2020

psykose i stockholm

Nordisk Film, Premiere 6/12 2020

                                                                                      

Udskriv E-mail