Det er ikke hver dag man ser en film fra Bhutan. “Skolen ved verdens ende” er lavet af Pawo Choyning Dordi og jeg må erkende, at det for mig ikke er verdens bedste film, men den har en masse kvaliteter. Selvom billederne er en smule glansbilledagtige er det vel et resultat af den meget rene luft, der findes i de høje bjerge, og som gør at man kan se mange kilometer væk. Derved bliver de absolut smukke land- og bjerg-skaber let sådanne klare og skarpe “glansbilleder”.
Ugue som er skolelærer skal have resten af sin uddannelse og derfor er han til samtale med sin “minister”, som har noteret sig, at Ugue ikke er helt tilfreds med sin nuværende status og hellere vil være sanger og musiker i Australien. Hun sender ham derfor (-han skal lære at makke ret!) til Lunana, som er en lille landsby 4100m oppe i bjergene, og som har 58 indbyggere og en “skole” med 9 eller 11 børn. Turen derop er rasende godt beskrevet; begynder med en tog- og bustur ti den “store by” Gaza, som har ca. 268 indbtggere. Herfra går det på gåben i 8 dage opad og opad til Lunana. Undervejs må de rejsende overnatte dels hos lokale én gang og ellers i telt. Heldigvis for Ugua er han blevet afhentet i Gaza af et udsent hold med æsler (kaldet heste) som kan bære forsyningerne og anden bagage. Man skal nemlig sikre sig i mange måneder, og der er ikke mobildækning eller anden form for elktronisk lal, så man kan ikke bare tilkalde hjælp eller madvarer. Ugue har allerede inden ankomsten en meget høj status hos de lokale, som har sendt en “velkomstkomite”, som består af hele landsbyen og møder ham længe før ankomsten til Lunana. Billederne af denne vandretur er helt fantastiske med de høje bjerge i baggrunden og de dybe dale i midten.
Ved ankomsten til Lunana ser man som noget af det første skolen. Beboerne i landsbyen er yakoksehyrder og yderst tilfredse med det. Skolen har et klasseværelse og et værelse til læreren men ingen ruder i vinduerne. Da den nye lærer nok er lidt forvænt, har de lokale forsynet vinduesåbningerne med papir! Det holder jo ikke til en brandstorm, som der selvføgelig opstår, men det overlever man. De lokale er meget musikalske og synger deres helt egne sange, som osse er en hyldest til yakokseen og guderne. En af de lokale unge kvinder er særlig god til at synge og lærer efterhånden Ugue sangteksten på en af deres sange - opstår der amorine? Who can tell?
Til slut rejser Ugue tilbage og hengiver sig til sit ønske om en sangerkarriere. Det er en lidt svag slutning, og er lidt som forventet, men filmen skal jo nok ses med et vist forbehold, idet det ikke er så let at lave virkelig gode film under de mildest talt vanskelige forhold, man ser i Buthan. Filmen skulle i øvrigt være baseret på en virkelig historie. - jeg giver den 3 stjerner med en pil op.
Anmeldt af frivillig fimanmelder Knud Hein, 2. maj 2022
Skolen ved verdens ende - Lunana
Camera Film - premiere 5. maj 2022
