Det er ikke hver dag man ser en film fra Bhutan. “Skolen ved verdens ende” er lavet af Pawo Choyning Dordi og jeg må erkende, at det for mig ikke er verdens bedste film, men den har en masse kvaliteter. Selvom billederne er en smule glansbilledagtige er det vel et resultat af den meget rene luft, der findes i de høje bjerge, og som gør at man kan se mange kilometer væk. Derved bliver de absolut smukke land- og bjerg-skaber let sådanne klare og skarpe “glansbilleder”.

Ugue som er skolelærer skal have resten af sin uddannelse og derfor er han til samtale med sin “minister”, som har noteret sig, at Ugue ikke er helt tilfreds med sin nuværende status og hellere vil være sanger og musiker i Australien. Hun sender ham derfor (-han skal lære at makke ret!) til Lunana, som er en lille landsby 4100m oppe i bjergene, og som har 58 indbyggere og en “skole” med 9 eller 11 børn. Turen derop er rasende godt beskrevet; begynder med en tog- og bustur ti den “store by” Gaza, som har ca. 268 indbtggere. Herfra går det på gåben i 8 dage opad og opad til Lunana. Undervejs må de rejsende overnatte dels hos lokale én gang og ellers i telt. Heldigvis for Ugua er han blevet afhentet i Gaza af et udsent hold med æsler (kaldet heste) som kan bære forsyningerne og anden bagage. Man skal nemlig sikre sig i mange måneder, og der er ikke mobildækning eller anden form for elktronisk lal, så man kan ikke bare tilkalde hjælp eller madvarer. Ugue har allerede inden ankomsten en meget høj status hos de lokale, som har sendt en “velkomstkomite”, som består af hele landsbyen og møder ham længe før ankomsten til Lunana. Billederne af denne vandretur er helt fantastiske med de høje bjerge i baggrunden og de dybe dale i midten.

Ved ankomsten til Lunana ser man som noget af det første skolen. Beboerne i landsbyen er yakoksehyrder og yderst tilfredse med det. Skolen har et klasseværelse og et værelse til læreren men ingen ruder i vinduerne. Da den nye lærer nok er lidt forvænt, har de lokale forsynet vinduesåbningerne med papir! Det holder jo ikke til en brandstorm, som der selvføgelig opstår, men det overlever man. De lokale er meget musikalske og synger deres helt egne sange, som osse er en hyldest til yakokseen og guderne. En af de lokale unge kvinder er særlig god til at synge og lærer efterhånden Ugue sangteksten på en af deres sange - opstår der amorine? Who can tell?

Til slut rejser Ugue tilbage og hengiver sig til sit ønske om en sangerkarriere. Det er en lidt svag slutning, og er lidt som forventet, men filmen skal jo nok ses med et vist forbehold, idet det ikke er så let at lave virkelig gode film under de mildest talt vanskelige forhold, man ser i Buthan. Filmen skulle i øvrigt være baseret på en virkelig historie. - jeg giver den 3 stjerner med en pil op.

Anmeldt af frivillig fimanmelder Knud Hein, 2. maj 2022

skolen ved verdens ende

Skolen ved verdens ende - Lunana
Camera Film - premiere 5. maj 2022

 

Udskriv E-mail

Teater Får 302 - kan det virkelig være navnet på et teater? Ja, det er det! 

Navnet opstod,  fordi ni skuespillere i 1987 sad på en fårefarm nær Faxe Ladeplads og drømte om at oprette deres helt eget teater. På farmen var der et helt specielt får, der skilte sig ud - og det havde nummer 302. Så det blev teatrets navn!

Sammen købte skuespillerne en andelslejlighed i Toldbodgade 6, der nu med kun 47 pladser er endnu et af de små, charmerende intimteatre i København. 

Restaurant Europa Jacque Lauritsen foto Soeren Meisner

Den aktuelle forestilling hedder 'Restaurant Europa'. 

Vi følger husets tjener og husets stamkunder. Alt går roligt og fredeligt til - indtil en uventet gæst kommer og ødelægger det hele .Hun blæser på alle normer for god opførsel, og med sin udfordrende seksualitet er hun med til at skabe kaos i en tryg og forudsigelig verden. 

Jacque Lauritsen er den tro tjener. Et udpræget vanemenneske, der med næb og klør vogter over hæderkronede traditioner. Men både facade og fundament er ved at smuldre, og nye, foruroligende tider trænger sig på. Og hvad gør man så? 

Jacque Lauritsen er eneste medvirkende. Han er tjener, gæster, øvrige personale - det er formidabelt skuespil. En scene, lidt brædder, lidt bestik - mere skal der ikke til, før en skuespiller, der virkelig kan sit håndværk, formår at skabe en hel verden. 

Man føler med ham, man griner - og når man går hjem , føler man sig måske  også lidt truffet. Hvad gør vi, når verden forandrer sig og truer vores trygge rutiner?

'Restaurant Europa' spiller til og med 7. Maj 2022. Bestemt en aften værd!

Stykket er baseret på  den prisvindende Matias Faldbakkens bog 'The Hills',  navnet på en fiktiv restaurant i Oslo.

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Kirsten Köneke

Udskriv E-mail

Det er lykkedes Anders Refn og kompagni at få lavet en fin toer til De Forbandede År 1. Etteren fik som bekendt en bragende succes og har vundet priser i den store verden.

Familien Skov er blevet ikke så helt lidt splittet. Karl Skov kæmper en kamp op ad bakke for sin fabrik og får undervejs delt produktionen, så der er en afdeling for varer til tyskerne og en anden til resten. Det bringer en smule mislyd i ægteskabet med Eva, som hjælper flygtninge til Sverige. Helene, som har været forlovet med en tysk officer, rejser osse til Sverige og arbejder på et hospital. Aksel forvandles langsomt til partisan og planlægger med sin gruppe et attentat på faderens fabrik, men det sker ikke før til sidst i begyndelsen af 1945. Knud er jazzfreak og trompetist (spilles af Lue Dittmann Støvelbæk og taler, så man kan forstå det!) vil ikke involveres i nogen form for krigshandlinger, dertil er hans musik for vigtig for ham, men helt undgå det kan han ikke. Michael Skov blev i 1-eren sendt til østfronten som tysk officer, bliver såret og kommer hjem til Danmark og gør fortsat tjeneste som højt dekoreret SS-officer.

Filmen forholder sig ret præcist til de historiske kendsgerninger og har bl. a. efterkrigstidens medløbere med. De gik nærmest amok efter befrielsen og foer rundt med frihedkæmperarmbind på og arresterede selv folk som ikke havde haft noget særligt med tyskerne at gøre. Enkelte blev sågar henrettede unden dom bare på mistanke, men sådan er det måske stadig? Det er ikke særlig rart at se på.

Måske skulle filmen have været opdelt i lidt flere afdelinger og vist som tre film. Den forekommer lidt lang og efterkrigstiden med alle dens rettergange og fejl kunne sagten have båret en længere fortælling. Helene, som jo var forlovet med den tyske ubådskaptajn, blev i filmen arresteret for at være “tyskertøs” selv om hun reelt havde været med til at hjælpe adskillige til Sverige og bistod sin bror med frihedskampen. Hendes historie er osse en smule interessant.

Alt i alt må man sige, at Refn og Co. har lavet en både troværdig og fin film om slutningen på WW2 - de er jo ikke gamle nok til at have oplevet den, og det giver nogle lidt forskellige opfattelser af tingene, som de var. F. eks. spiller Knud nogle fraser på sin trompet, som først blev almindelig kendt op i 50-erne, og med den manglende kontakt til amerikansk jazz under krigen, lyder det ikke særligt sandsynligt, men her skal man nok selv være noget af en jazzfreak for at kunne høre det.

Jeg giver 5 stjerner med pil opad (6 får kun det sublime)

deforbandedeaar2

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Knud Hein, april 2022

 

 

Udskriv E-mail

miss viborg

Miss Viborg er en skide go film! Det er forfriskende at se andre end Tordenskjolds soldater på rollelisten.  

Den tidligere skønhedsdronning, Solvej (spillet af Ragnhild Kaasgaard) kører rundt på sin "el-scooter" og sælger sine receptpligtige piller til forskellige junkies (i Viborg?). Hun drømmer om en tur til "Bounty-land" og forsøger at skrabe pengene til formålet sammen på denne måde. Kate (spillet af Isabella Møller Hansen), genboen i opgangen - en 17-årig kontanthjælpsmodteger, keder sig og begår indbrud hos Solvej, men det var ikke nogen god idé. Dog udvikler det sig til noget, der godt kan kaldes venskab mellem de to ulige parter. Senere kommer Preben Elkjær (nej ikke fodbold-esset) ind i billedet (spillet af Kristian Halken). Romancer opstår og nye muligheder viser sig for Kate, som bl. a. får sig en ordentlig skideballe af Solvej

Stor ros til Ragnhild Kaasgaardfor sin rolle som Solvej.

Det er en feel-good film med en usædvanlig handling og overraskende slutning - se den! 

I mit univers får den 5 stjerner *****

Anmeldt af frivillig filmanmelder Knud Hein

 

Udskriv E-mail

ROBOTTERNE  KOMMER!

eller er de her allerede?

To meget forskellige forestillinger behandler samme tema - hvad skal vi stille op med en menneskelignende robot? Hvordan skal vi omgås dem? hvad kan vi bruge dem til? Hvad er forskellen på dem og os?

I den tyske film 'Drømmemanden' fra 2021 lover Alma som et forsøg at være sammen i tre uger med en robot, der fuldstændig ligner hendes drømmemand. Han er programmeret til at opfylde alle hendes ønsker og behov - og efterhånden som de er sammen, bliver han bedre og bedre til at gætte dem. Filmen stiller spørgsmålet: hvad er et parforhold? Kan man få dækket sit behov for anerkendelse og ømhed af en robot, der aldrig siger en imod - og er det ikke det nemmeste - eller har man brug for en ligeværdig partner - med alle de risici for sorg og fortvivlelse det indebærer?  

I teaterforestillingen 'Det kontaktløse forhold' møder vi det samme spørgsmål - kan en robot erstatte et menneske?

Vores ensomme, skærmfikserede mandlige hovedperson har en irriterende nabo - hun larmer! I en lang drømmesekvens forvandles naboen til en robot. Det er dejligt nemt - hun kan  styres med fjernbetjeningen - man kan tage de dejligste ferie selfies fra ens drømme destinationer - indtil det går helt galt... Hvordan skal ikke røbes her - heller ikke hvordan det ender. Se selv forestillingen! Det er teater, når det er allerbedst. Det er lige præcis det, de små teatre kan - more og underholde os med helt aktuelle og tankevækkende spørgsmål.

Når det samtidig er utrolig velspillet - danseren og koreografen Katrien van der Velden  er bare fantastisk som menneske/robot. Hun har et kropssprog og et mimetisk talent, der placerer hende som et led i traditionen fra de helt store mimikere som Marcel Marceau. I det hele taget er det en meget anbefalelsesværdig forestilling, som 'Det Olske Orkester' har skabt.

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Kirsten Köneke

 

Se den - den kommer rundt i hele Danmark!

'Det kontaktløse forhold' kommer på turné:

  • 13.-14. sept. Svendborg
  • 11.-12. oktober Aarhus
  • 13. oktober Ringkjøbing
  • 14. oktober Holstebro
  • 15. oktober Syddjurs
  • 16. oktober Silkeborg

(Marcel Marceau var en berømt fransk mimiker (1923-2007).

kontaktløst

Udskriv E-mail