Vinderne er

1. Elisabeth Eilersen, Rønnede

2. Grethe Christensen, Hørning

3. Elise Eskesen, Svejbæk

 

småkage 

Småkagekonkurrencen

Og vinderen er… "Lakridssmåkager med tranebær"

 

 

I forlængelse af SeniorBladets småkagekonkurrence bringes nedenstående de tre vinderopskrifter. Flere af de øvrige indsendte opskrifter er ligeledes at finde nedenstående:

1.    Elisabeth Eilersens lakridssmåkager med tranebær

Ingredienser:

500 gram hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 50-60 gram lakridspulver, 125 gram tranebær, 375 gram koldt smør i små tern, 500 gram rørsukker, 2 hele æg.

Fremgangsmåde:

Mel, bagepulver, lakridspulver, tranebær og smør røres sammen i en røremaskine med en krog med vinger til smørret er helt fordelt. Rørsukker og æg kommes i, og der røres til dejen kun lige akkurat har samlet sig. (Vigtigt, da småkagerne ellers ikke bliver sprøde.)

 

Del dejen i 4 portioner, der hver rulles til en pølse. (Størrelse diameter som en 20,- mønt. Derpå fryses dejen.

Den frosne dej skæres i 2-3 mm. tykke skiver og sættes på en bageplade. Kagerne bages ved 180 grader (varmluftovn) i 8-10 minutter.

 

2. Orangespecier fra Grethe Christensen.

Ingredienser:

250 gram blødt smør, 250 gram sukker, 1 æg, 50 gram mandler, 1 øko-citron, 1  øko-appelsin og 250 gram hvedemel.

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker lyst og rør ægget i. Hak mandler og riv citron- og appelskinskallen fint. Rør mandler, frugtskal og hvedemel i dejen, og sæt den i små klatter med to teskeer på en plade med bagepapir. Bag kagerne ved 190 grader i 8-10 minutter og lad dem køle af på pladen.

 

3. Korenderkager fra Elise Eskesen i Silkeborg

Ingredienser:

250 gram margarine, 250 gram sukker, 1 æggeblomme, 250 gram mel, 1 ½ tsk. bagepulver, korender efter lyst, 1 æggehvide.

 

Fremgangsmåde:

Margarine og sukker røres hvidt, hvorefter æggeblommen tilsættes. Mel og bagepulver røres i og til sidst den piskede æggehvide. Sættes på en plade med en teske og bages ved 200 grader i cirka 8 minutter, eller til de er svagt lysebrune.

 

 

Øvrige indkomne opskrifter.

Flere af opskrifterne kom i let varierede versioner, men kun en enkelt er medtaget her.

 

 

 

 

Lars Vraabøls ”Søde julemænd med mandel”

Ingredienser:

250 gram mel, 150 gram koldt smør, 1 æg, 100 gram sukker, to tsk. vaniljesukker, 1 tsk. bagepulver, 3 spsk. MEGET stærk kaffe, revet skal af en usprøjtet appelsin, 80-100 gram finthakkede nødder og hele mandler til pynt.

Fremgangsmåde:

Hvedemel samt bagepulver sigtes i en skål, hvorefter resten af ingredienserne blandes i, inden det hele æltes sammen til en ensartet dej.

Dejen udrulles og udstikkes til små julekagemænd, inden de lægges på bagepapir eller en bageplade. På hver kage lægges en hel mandel, hvorefter armene ”foldes omkring”. Med en strikkepind eller lignende laves øjne, næse og knapper. Småkagerne bages ved 200 grader, (180 grader i varmluft) i 10-12 minutter.

 

Citronfriske pebernødder fra Marie Røhling

Ingredienser:

250 gram margarine, 225 gram melis, 1 æg, 400 gram mel, 2 tsk. natron, 2 tsk. ingefær, 2 tsk. kardemomme, 2 tsk. kanel, 2 tsk. nelliker, 2 tsk. sirup, 1 knsp. hvid peber og revet skal af en usprøjtet citron.

Fremgangsmåde:

Rør margarine og melis sammen og tilsæt derpå de øvrige ingredienser. Stil dejen koldt natten over. Del derpå dejen i mindre stykker, rul den ud i lange pølser og skær skiver af. Bag ved 225 grader i 7-8 minutter.

 

Pebernødder med hel anis fra Inger Hansen

Ingredienser:

750 gram mel, 150 gram svinefedt, 150 gram margarine, 300 gram sukker, 1 dl. Mælk, 25 gram hel anis

 

Fremgangsmåde:

Bland det hele sammen i en skål og saml det med hånden. Er dejen for stiv, kom lidt ekstra mælk i.

Dejen rulles i cirka 1 ½ cm tykke stænger, som så skæres i cirka 1½ cm skiver. Bages ved 200 grader til de er lysebrune

 

 

 

 

Sandkager fra Mona Jensen

Ingredienser:

625 gram mel, 500 gram smør, 500 gram sukker, ¼ tsk. hjortetaksalt, 1 stort æg.

 

Fremgangsmåde:

Det hele æltes godt sammen, rulles ud, ikke for tyndt, skæres i firkanter bages otte minutter ved 200 grader

 

Pebernødder fra Else-Marie Røhling

Ingredienser:

250 gram margarine, 225 gram melis, 1 æg, 400 gram mel, 2 tsk. natron, 2 tsk. ingefær, 2 tsk. kardemomme, 2 tsk. kanel, 2 tsk. nellike, 2 tsk. sirup, 1 knivspids hvid peber, revet skal af 1 citron.

 

Fremgangsmåde

Rør margarine og melis sammen, og tilsæt så de øvrige ingredienser.

Læg dejen koldt natten over. Del dejen derpå i mindre stykker og rul den ud i mindre pølser. Skær dem i 1 cm. tykke skiver og bag dem ved 225 grader i 7-8 minutter.

 

 

 

Drømmekager fra Connie Sørensen

Ingredienser:

375 gram margarine, 375 gram mel, 75 gram flormelis, en pose harlekinpastiller/knapper.

 

Fremgangsmåde:

Margarine smuldres med mel, hvorefter det æltes sammen med flormelis. Trilles i små kugler, hvorefter en harlekinpastil sættes på og trykkes lidt fast,

Bages ved 200 grader i cirka 8-10 minutter.

 

Chokoladebrød fra Kirsten Henriksen

Ingredienser:

300 gram hvedemel, 2 tsk. bagepulver, 200 gram margarine/smør, 200 gram sukker, 2 spsk. kakao, 2 tsk. vaniljesukker, 1 æg, tesukker, og hakkede mandler

 

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser æltes samme og udrulles derpå i en stor ½ centimeter tyk plade. Skæres derpå ud som finskbrød, skråt, og pensles med æg,

 

Drysses med tesukker og hakkede mandler og bages ved 200 grader.

 

 

Smedekonens vaniljekranse indsendt af Dorete Lunde Hansen

Ingredienser:

250 gram margarine, 250 gram melis, 250 gram mel, 55 gram kartoffelmel, to top teskefulde vaniljesukker, 1 æg, korn fra en vaniljestang, 30 gram hakkede nødder.

 

Fremgangsmåde:

De tørre dele blandes sammen, hvorefter æg og margarine tilsættes og det hele æltes sammen til en ”glat kugle”. Dejen stilles koldt natten over. Tip: Ved stort æg anvendes lidt mere mel.

 

Dejen køres ud i kødhakkemaskine med det lille kagehul, formes som vaniljekrans og bages ved 200-220 grader i cirka 7 minutter alt efter ovnens kapacitet.

 

 

Guldkornskager indsendt af Elva Haabo

Ingredienser:

150 gram margarine (rigtig smør er bedst), 150 gram sukker, 1 æg, 100 gram mel, 1 tsk. bagepulver, vaniljesukker, 2 kopper guldkorn. Ris puf kan også anvendes.

 

Fremgangsmåde:

Margarine, sukker og æg røres godt, hvorefter øvrige ingredienser blandes i.

Små toppe sættes på plade med teske – god afstand da de løber ud.

 

Bages ti minutter ved 200 grader.

 

Pufris kager indsendt af Connie Sørensen

Ingredienser:

120 gram margarine, 140 gram sukker, 100 gram mel, 1 æg, 1 tsk. bagepulver, 1 tsk. vaniljesukker, og 2 til 3 kopper ristede ris puf, ristet på tør pande. Guldkorn kan også anvendes.

 

Margarine og sukker røres, inden de øvrige ingredienser blandes i.

 

Dejen sættes på smurt bageplade/bagepapir med teske og bages i ti minutter ved 200 grader.

 

Skal være lidt brune for at blive sprøde.

 

Henry Madsens Nissevrøvl

Ingredienser:

500 gram mel, 250 gram margarine, 250 gram sukker, 1 tsk. hjortetaksalt, 3 æg.

 

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser blandes sammen. Dejen formes i forskellige figurer, der ikke må sættes for tæt på hinanden på pladen. Bages ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Design & Hosting by Macrocom