Anmeldelser

SeniorBladet anmelder:

Har du tips til spændende, interessante eller tankevækkende musik-, teater- eller læseoplevelser - kontakt gerne SeniorBladets redaktør Iben Hauschultz, her.


 

Surstrømning – en satirisk forestilling på Vendsyssel teater i Hjørring 17.-30. maj 2017.

Forestillingen er en samproduktion mellem 6 teatre: Teatret Svalegangen, Randers Egnsteater, Folketeatret, Teater Nordkraft, Team Teatret og Vendsyssel Teater. 16. maj var der urpremiere på stykket, som er skrevet af to svenskere, Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn. Stykket spilles i Hjørring 17. maj til 3o. maj og flytter så til de andre teatre. Der er 7 medvirkende i stykket, og de er på scenen i forskellige situationer i stykkets 2 akter.

Historien er kort, at Danmark som følge af klimakrise oversvømmes, men 5 borgere udvælges til at overleve og modtages i asyl i Sverige. De har hver nogle særlige værdier og holdninger, hvilket er grunden til, at de er valgt. Der er en griseavler, en kulturradikal, en hyggeracist, en småsexist og en brugsuddeler. De beskrives i første akt.
I anden akt følger vi deres tid i modtagecentret, hvor de skal gennemgå test af både fysisk og moralsk art, ligesom de skal opnå en vis viden om svenske forhold for at kunne få bevilget ophold. Der er både tø-hø-er , smil og grin i stykket og plads til eftertanke i løbet af stykket.

Første akt er lidt vel lang, men vigtig for at få karaktererne godt beskrevet. Man efterlades med et håb om, at det vil lykkes disse 5 at skabe et godt nyt liv i det nye land, sammen i en dansk enklave. Man ser da også visse tegn på det i anden akt, mens slutningen ikke giver ro og opfyldelse af ens håb.
Slutningen virker i det hele taget lidt søgt og surrealistisk, så den fungerer ikke godt. Men det er absolut et seværdigt stykke – man bliver underholdt og får samtidig sat nogle ting på spidsen, så man bliver nødt til at overveje samfundet udenfor.

Elin Bak

 

Fra_forestillingen_foto_ved_Mingo_Photo.jpg

Mingo Photo

Surstrmning_-_Mingo_Photo.jpg

Mingo Photo

 

 


 

 

 

 

Design & Hosting by Macrocom