Danske Seniorer Golden Days Udstilling 2016

19.-25. september 2016


For første gang deltager Danske Seniorer i samarbejde med Dansk Center for Reminiscens i den store årlige festival: Golden Days 2016.

Vi bidrager med udstillingen
”Alle de spændende ting fra 70’erne, du aldrig glemmer”

Udstillingen er kurateret af historiker Ove Dahl, og sætter fokus på 70’erne som det årti, hvor man søger mod det alternative, anderledes, naturlige, rustikke og hjemmegjorte.
Der er masser af spændende genstande, som vi håber, kan vække minder og begejstring. Vi håber desuden, at mange tager børne- og oldebørn med, og fortæller om sine egne oplevelser fra årtiet.

Udstillingen er åben 19-25. september
i Danske Seniorers Hus, Griffenfeldsgade 58, Nørrebro
Udstilling holder åbent hver dag kl. 10-16
Der er 70’er smagsprøver til gæsterne, og det er ganske gratis at besøge udstillingen.

Der er fernisering mandag d. 19. september kl. 10.00.
Vi byder på en forfriskning.
Der er pressemøde samme dag. Kl. 12.00


Særlige events


En genopdagelse af 1970’erne
29. august kl. 11-13, Danske Seniorers Hus

Som oplæg til den kommende ”Golden Days” festival i København, der i år omhandler 1970’erne, vil historiker Ove Dahl fortælle om en tid, som for mange synes langt væk. 70’erne var præget af aktivisme og ønske om at ændre verden, og diskussioner mellem unge, voksne og ældre bølgede frem og tilbage i mange hjem. Med udgangspunkt i dagligdags genstande gennemgås temaer som energikrise, kønsroller, politisk polarisering og protestbevægelser.

Vi serverer kaffe med brød

Pris 115 kr. Medlemspris 95 kr.

Billet bestilles i Rejsehjørnet på telefon 3537 2422



Hønsestrik-workshop
20. september kl. 16-21, Danske Seniorers Hus

Er der noget, der kendetegner 70’erne bedre end hønsestrik?
I anledning af Golden Days inviterer Danske Seniorer strikkeglade medlemmer til en spændende strikke-workshop med den fantastiske og unikke strikkedesigner Charlotte Kaae. Charlotte er særlig kendt i det danske strikkemiljø for sine farverige kreationer og Bollywood-strik. Man kan kalde det en opdatering af 70’ernes hønsestrik, men uden de politiske budskaber – i stedet arbejder Charlotte med at ”løsrive sig fra pænheden”.
På workshoppen skal vi arbejde med Charlottes koncept krydret strik samt introduktion til farver.

Inden workshoppen holder historiker Ove Dahl et oplæg om baggrunden for udstillingen og sit eget arbejde med reminiscens.

Program:
15.30 Ove Dahl fortæller (åbent for alle)
16-18 Workshop med Charlotte Kaae (modul 1)
18-19 Aftensmad
19-21 Workshop med Charlotte Kaae (modul 2)

Pris 230 kr. Medlemspris 210 kr.
inkl. kaffe/te og aftensmad inspireret af 70’er-køkkenet.
NB: Der er plads til 30 strikkere, så vent ikke for længe med at købe en billet!

Hvis du vil vide mere om strikke-workshoppen, kan du kontakte Rikke Samssund på telefon 3524 0042 eller mail rns@danske-seniorer.dk

Du kan læse mere om Charlotte Kaae HER 

Du køber din billet i Rejsehjørnet på telefon 3537 2422

Design & Hosting by Macrocom