Par sidder på en bænk ved stranden

Podcast sætter fokus på seniorers ferier

Oplevelser

Podcastserien "Udlængsel" dykker ned i historien bag danskernes rejser. I seneste afsnit er der fokus på charterrejsen, og her er Flemming fra Danske Seniorer gæst i programmet.

Den er over alt. I de film vi ser, i de bøger vi læser, i musikken vi hører og de SoMe-posts vi scroller forbi: Udlængslen.  

Vi længes ud. Det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med. Men hvad er det, vi længes efter?  

Det er sådan Nationalmuseets nye podcastserie Udlængsel beskriver sit overordnede tema. Podcasten har en historisk indgangsvinkel til danskernes rejser og ferier, og dækker alt fra elitens dannelsesrejser i 1500-tallet til 1980'ernes interrailere. 

Det seneste afsnit handler om charterrejserne, som har været populære siden 60'erne og 70'erne. Flemming, som er medlem af Danske Seniorer husker tydeligt sin første rejse sydpå med familien, og deltager i en samtale om de famøse charterrejser til Sydeuropa i 60'erne og 70'erne. 

Om episoden

I sommeren 1967 går Flemming og hans familie ombord i et chartret propelfly i Kastrup Lufthavn. De flyver sydpå for første gang. Flyveturen går til Rimini i Italien, og hele familien oser af spænding. De har aldrig været så langt væk hjemmefra. 

Flemming husker den gang, under krigen, hvor man ikke bare kunne rejse af sted som man havde lyst til. Udlængslen var stor, og nu skal han endelig ud og se noget. 

Hør anden episode af podcasten, Udlængsel, produceret for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid, om Flemming og hans families første charterrejse. En rejse fyldt med oplevelser, som Flemming aldrig vil glemme: Storslået natur, fremmede kulturer og en smule luksus. 

Lyt til podcasten på din foretrukne platform: 

Apple podcast:
https://lnkd.in/eM5AdFxU

Spotify:
https://lnkd.in/eNnmw62d

Spreaker:
https://lnkd.in/en4GB59B

Emne