Vm Badminton

Opvarmning til VM i Badminton

Vi varmer op til VM i badminton ved at invitere alle seniorer til en aktiv formiddag i fjerboldens tegn. Mød bl.a. tidligere verdensmester Peter Gade, ældreminister Mette Kierkgaard og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Vi varmer op til VM i badminton, der spilles i Royal Arena 21-27. august, ved at invitere alle seniorer til en aktiv formiddag i fjerboldens tegn. Det gør vi i den historiske københavnerklub KBK på Østerbro (dørene åbner kl. 8.30).

Vi får fint besøg af ældreministeren Mette Kierkgaard, kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard, tidligere badmintonverdensmester Steen Fladberg, tidligere nummer 1 i verden Peter Gade samt kok og badmintonentusiast Claus Meyer.

Kom og få genopfrisket reglerne og hør mere om badmintonsporten og det kommende verdensmesterskab i Danmark. Herudover vil der være mulighed for selv at prøve at spille med eller mod en kendt spiller*. Til sidst kan du også se sommerens varmeste mix-double showkamp med deltagelse fra blandt andet ældreministeren og Peter Gade.

Det er gratis og alle er velkomne til at deltage hvad end du er helt ny med ketcher og fjerbold eller pensioneret klubmester. Alle kan komme og være med, når vi fejrer en af verdens mest udbredte sportsgrene. Fik vi i øvrigt nævnt, at vi faktisk er rigtig gode til badminton i Danmark?

GRATIS - meld dig til her

Vi byder på morgenkaffe og en let og lækker frokost.

Kom på gåben, cykel eller med offentlig transport. Det er IKKE muligt at parkere ved hallen.

*) Du skal medbringe indendørs sportssko, hvis du gerne vil prøve at spille. Dette er af hensyn til gulvet i KBKs fine gamle badmintonhal.

Arrangører: Danske Seniorer, DGI Badminton, Badminton Danmark, Københavns Kommune, KBK & Wonderful Copenhagen

Bemærk: Ved tilmelding giver du samtykke til, at du efterfølgende må blive kontaktet af Wonderful Copenhagen med henblik på evaluering af arrangementet.

Arrangementet slutter kl. 12.15