Nye aftaler om kommunernes og regionernes økonomi
Regeringen har forhandlet økonomiaftaler på plads med både kommunerne og regionerne. Det er økonomiaftalerne, som fordeler penge til den borgernære velfærd i hele landet.
Regeringen forhandlede i sidste uge årets økonomiaftaler på plads med både KL og Danske Regioner. De to interesseorganisationer varetager hhv. kommunernes og regionernes samlede interesser, særligt i forhold til staten og regeringen. Kommunerne varetager som bekendt velfærden indenfor områder som ældrepleje, skoler, dagsinstitutioner og botilbud. Regionernes primære opgave er driften og udviklingen af sundhedsvæsenet.
Ord som "udvikling" og "ansvarlig" fremgik af regeringens pressemeddelelser om aftalen, mens ord som "fornuftig" og "stram" fremgik af KL- og Danske Regioners portrættering af aftalen. Både kommuner og regioner føler sig presset af inflationen og begge skal spare mærkbart i deres administrationsudgifter det kommende år.
Kommunerne har gjort meget ud af at afstemme med regeringen, hvilken service borgerene kan forvente i fremtiden. Samtidig udtrykker KL dog tilfredshed med øgede midler til anlægsudgifter i 2024.
Det har været vigtigt for os at få hævet anlægsrammen fra det historisk lave niveau i sidste års aftale, så kommunerne igen har mulighed for at investere i de fysiske rammer omkring vores velfærd.
Anlægsrammen er de udgifter kommunerne afholder til blandt andet renovering eller vedligehold af kommunale bygninger, såsom skoler. Rammen kommer i 2024 til at ligge på 19,3 milliarder kr.
Kommunerne skal samtidig reducere deres udgifter til administration med 700 millioner kr. i 2024. Kommunerne får frihed til selv at prioritere, hvilke sektorområder der skal spares på, og hvordan man gennemfører besparelserne.
Kommunerne kompenseres for samlet set 1,4 milliarder kr. til udgifter forbundet med COVID-19 indsatsen og indsatsen for fordrevne flygtninge fra Ukraine.
Regionerne får tilført 1,35 millard kr. mere i 2024. Til gengæld skal de spare 300 millioner kr. på administrationsudgifter. De ekstra penge skal ses som supplement til regeringens nylige sundhedsudspil, som tilfører sundhedsområdet 5 milliarder frem mod 2030. Mange af pengene investeres allerede de næste to år til at nedbringe ventelister og løfte kræftområdet.
Der sættes en anlægsramme på 6,95 millarder for regionerne. Det er et beskedent løft. Regionerne har i længere tid sat fokus på, at det halter med at vedligeholde bygninger i dårlig stand. Her får regeringens beskedne løft af rammen en ambivalent modtagelse.
Der er et stort behov for at investere massivt i at genoprette bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald bliver kun værre af, at man ikke gør noget ved dem. Den opgave kan vi fortsætte med – men vi havde gerne set flere penge. Reelt må mange opgaver nu udskydes
Både regeringen og regionerne forpligter sig i aftalen til at forbedre udredningen af demens. Særligt forkortelse af ventetiderne fylder i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.
Jeg glæder mig blandt andet over, at vi forsætter indsatsen med effektiv udredning af demens såvel nu som i fremtiden. Det er en betydningsfuld dagsorden for samfundet og for borgerne.
Økonomiaftalerne mellem regeringen og kommunerne og regioner forhandles én gang årligt.
Alle citater og tal er fra pressemeddelelser på hhv. social- og indenrigsministeriets hjemmeside, samt hjemmesiderne fra KL og Danske Regioner.
