blå sparegris

Luften er røget ud af regeringens forårsballon

Ældrepleje, Økonomi

Det er godt, at regeringen ikke gør alvor af sine ideer om mere egenbetaling på ældreplejen, påpeger Katrine Lester.

I foråret startede udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, en debat om øget egenbetaling i fremtidens ældrepleje med et interview i Avisen Danmark. 

Siden luftede både ældreministeren og Socialdemokratiets politiske ordfører lignende tanker. Men i et nyt interview i Berlingske med hele regeringstoppen, både statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, lægger regeringen planerne i bero, da den ikke planlægger ny lovgivning, der skal pålægge danskerne øget opsparing til egen ældrepleje. 

Danske Seniorer var tidligt ude og kritisere ideen om øget egenbetaling på ældrepleje, da vi påpegede, at det ville udfordre fundamentet bag det skattefinansierede danske velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre har for lidt. Danske Seniorers direktør Katrine Lester, lægger da heller ikke skjul på sin lettelse over regeringens parkering af de kreative forårsideer. 

Vi mener, at ideerne om mere brugerbetaling på ældreplejen ville pille ved byggestenen af vores helt unikke velfærdsmodel, hvor vi alle bidrager solidarisk over skatten og til gengæld kan regne med nogenlunde samme hjælp, når vi en dag får brug for den. 
Katrine Lester, direktør for Danske Seniorer

Katrine Lester er også klar i spyttet om, at hun forventer, at regeringens planer er lagt på hylden på ubestemt tid og ikke blot lagt til siden midlertidigt. 

Vi betragter regeringens ideer som en uskøn forårsballon. Den fløj hurtigt op i luften, men nu er luften røget ud og den er faldet velfortjent til jorden. 
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer

Læs regeringens udmeldelser - som vi refererer til - i nedenstående links:

https://avisendanmark.dk/danmark/hvad-fanden-har-i-gang-i-lars-loekke-saetter-det-lange-lys-paa-privilegerede-danskere-kan-selv-komme-til-at-betale-for-deres-aeldrepleje


https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-top-kommer-med-en-markant-erkendelse-og-taler-om-en-ny-valuta