Hvad undersøger kommissionerne?

Kommissioner, udvalg, ekspertråd, måske syltekrukker? Ja, kært barn har mange navne, og det har aldrig været så populært i dansk politik at introducere nye kommissioner som netop nu. Derfor giver det mening at blive en smule klogere på netop kommissioner, hvad de laver og hvad de undersøger netop nu. 

Hvad er en kommission?

En kommission er en gruppe af personer (typisk eksperter), som udpeges politisk til at undersøge en bestemt sag, et fænomen eller komme med løsninger på en bestemt problemstilling. Kommissioner består derfor ofte af ledende forskere, embedsmænd og repræsentanter for centrale interessenter på et område. Det er kendetegnende for den danske forvaltning, at man fast involverer f.eks. interesseorganisationer i udvalg og kommissioner, det kalder man også et "korporatistisk" system i statskundskabens ordbog. 

Hvordan arbejder en kommission? 

En kommission arbejder ud fra et kommissorium. Det er en kort skriftlig udpensling af kommissionens arbejde, hvad den skal undersøge, hvad de politiske mål og rammer om den er, hvilke metoder den skal bruge, og hvad den skal ende med. Typisk skal kommissioner aflægge en afrapportering indenfor en bestemt tidsramme, men den kan også bemyndiges til at komme med konkrete politiske forslag eller bud på lovforslag. Arbejdet i en kommission understøttes typisk af et sekretariat, som ofte er ansatte fra centrale ministerier. 

Relevante kommissioner i dag

Regeringen startede sit liv ud med at planlægge intet mindre end 12 nye kommissioner, ekspertgrupper og udvalg i sit regeringsgrundlag. Regeringen fik i den forbindelse (som det også er sket tidligere) kritik for at oprette såkaldte "syltekrukker", altså sparke vigtige politiske problemer til hjørne ved at parkere arbejdet i kommissioner. Men hvilke kommissioner er særligt relevante lige nu? 

• Robusthedskommissionen: Skal komme med anbefalinger til, hvordan man indenfor de nuværende økonomiske rammer, kan gøre sundhedsvæsenet mere robust i fremtiden. Særligt er fokus på fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, såvel som smartere opgaveløsning og bedre ledelse. Kommissionen består af otte ekspertmedlemmer og otte medlemmer fra arbejdsmarkedets parter. Kommissionen ledes af tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Kommissionen skal aflægge sine anbefalinger inden udgangen af året. 
• Sundhedsstrukturkommissionen: Skal bidrage til at løse to problemer: At der kommer øget efterspørgsel på sundhedsydelser, samtidig med, at der er mangel på medarbejdere i store dele af sundhedsvæsenet, samt at der ulighed i de nære tilbud på tværs af landet. Kommissionens opgave er at komme med en række modeller for, hvordan sundhedsvæsenet kan organiseres i fremtiden, herunder om man skal beholde regionerne eller ej. Kommissionen skal dog også forholde sig til ledelsen, finansieringen og styringen af sundhedsområdet bredt set. Kommissionen består af otte eksperter og ledes af Jesper Fisker, som er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Kommissionen skal præsentere sine modeller i foråret 2024. 
• Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats: Skal analysere kommunernes beskæftigelsesindsats over en bred kam og hvordan denne kan forbedres i fremtiden. Dette skal blandt andet ske ved at lukke jobcentrene og inkludere A-kasser og private leverandører i beskæftigelsesindsatsen. Gruppen består af fem medlemmer og ledes af Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved Københavns Universitet. 

Danske Seniorer bidrager også aktivt til udvalgsarbejde i f.eks. ekspertråd. Danske Seniorer var blandt andet med i det rådgivende panel, der skulle komme med input og perspektiver til den kommende ældrelov.